Om os

Velkommen til Magiske Krystaller

 

Jeg går under navnet Trizanna <3

 

Jeg er oprindeligt uddannet Levnedsmiddeltekniker og køkkenassistent, så det er jo en helt anden boldgade :D - men det ene udelukker jo ikke det andet !

 

Jeg har i mange år arbejdet med krystaller og forhandlet krystaller mm.

 

Rejsen startede da jeg boede i Edinburgh i Skotland og købte nogle af mine første skønne krystaller. Jeg elskede dem og følte at jeg måtte blive en del af dette univers!

 

Jeg havde i UK en onlineshop samt en eBay shop hvor jeg solgte til kunder på hele kloden.

 

Jeg startede med at lave sten smykker, men det tog hurtigt om sig og det blev til webshop/ebay shop med både smykker, sten, mineraler, røgelse og diverse andre smukke sager, samt Lamberts kosttilskud.
 

Jeg valgte at flytte tilbage til Danmark i 2009 pga familie årsager og lukkede derfor mine to ellers ret gode UK shops. Det var både trist og hårdt, men nødvendigt og set i bakspejlet også divine timing. 

Med mig havde jeg dog mit varelager, så I 2013 besluttede jeg at starte op med firma her i Danmark og sprede de smukke krystallers energier og univers til kunder i Danmark.

 

Jeg elsker det jeg laver, jeg elsker krystallerne, jeg elsker at pakke ... ja hele processen!

 

Ud over krystallernes verden er jeg uddannet Bach Blomster Terpeut og har arbejdet i en del år i UK med speciale i dyr og børn. Det var også der jeg tog uddannelsen.

 

Jeg tog også Reiki Master & Teacher uddannelsen mens jeg boeder "over there" .

 

Tarotkort og englekort mm er også noget jeg har beskæftiget mig meget med - jeg arbejdede et lille års tid på Questico.uk som kortlæser mm over telefonen. Meget spændende, men som så meget andet så fik det også en ende da jeg rykkede hjem til Danmark.

 

Jeg laver desuden smukke rense smudge fjer - dem laver jeg så kun i perioder. Jeg kan kun lave dem når jeg er i den "right frame of mind" da de bliver aller bedst der :D <3

 

Jeg laver også de sødeste uld engle - her er det ligesom med smudge fjer, jeg skal være i det rette humør for at få de bedste resultater <3

 

For mig er det vigtigt at have mig selv og hjertet med i det jeg laver - så derfor er denne shop nok lidt anderledes end så mange andre webshops. For mig er det ikke vigtigt at blive millionær (så skulle jeg nok have fundet en anden niche :D ! ) men vigtig at jeg elsker det jeg laver og at jeg kan hjælpe, skabe glæde og gode energier hos andre <3

 

I shoppen her vil du finde diverse krystaller, mineraler, røgelse, smykker, komplette Bach Blomster sæt samt meget andet,  som alt sammen bevæger sig inden for den alternative verden.

 

Tak og smuk dag til dig der læser!

 

Kærligst fra Trizanna <3